Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trin For Trin

Trin for Trin er et program, der bliver anvendt i daginstitutioner og folkeskoler. Det har til formål at styrke børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Ved hjælp af hånd dukker, billeder og rollespil giver programmet børnene forslag til håndtering af almindelige sociale samspils situationer.

Materialet er tænkt som hjælp til selvhjælp, hvor formålet er at udvikle alternative handlemønstre. Det kan benyttes af børn med en kognitiv alder > 4 år. Via dette arbejde tilgodeses Folkeskolen formålsparagraf ved have fokus på elevens alsidige udvikling.

Trin for trin består af tre materialekasser til forskellige klassetrin samt et slutmodul for de ældste elever "Check det ud", der ligger på CD-Rom. Materialet er tænkt som emnearbejde. Det er de samme emner, der er gennemgående bortset fra sociale kompetencer i slut modulet. Børnene lærer om social adfærd gennem imitation, øvelser og forstærkning. Hver kasse er inddelt i lektioner. Hver lektion følger en tydeligt struktur med opvarmnings øvelser (sang fra Trin for Trin CD, kort leg eller hånddukker til teater), visning af billeder, hvor børnene beskriver det, de ser og hvad problemet er. Bagefter er det tid til at komme med løsningsforslag: hvad man kan gøre i den beskrevne situation? Efterfølgende kommer afprøvning af løsningsforslagene for at se, om det virker. Til sidst kan lektionen indeholde ekstra øvelser i form af rollespil, eller standardsætninger, som børnene skal arbejde med.

I SFO har vi brugt Trin for Trin systemet - kasse 1 - til at lære børnene sociale kompetence, som de kan bruge i deres hverdag, i lege situationer, hjemme hos familien og i skole/SFO. Vi har tilpasset programmet til vores målgruppe, da det originale program kan være svært for vores børn at forstå. Vi har gentaget nogle lektioner, indtil vi var sikre på, at børnene havde forstået det. Vi har f.eks. arbejdet med automatisering af forskellige sætninger og standardvendinger samt lært eleverne, i hvilke situationer man bruger dem.

Det har også været vigtigt at inddrage et piktogram, der signalerer Trin for Trin (piktogram for følelser) til at sætte op som en del af vores dagsprogram i SFO.

Nogle af de færdigheder, vi har arbejdet med har været: at aflæse den andens signaler, deltage i leg, deles om, skiftes til, være opmærksom, afbryder høfligt etc.

 

Formål med Trin for Trin i SFO

At styrke gruppens trivsel (ingen læring uden trivsel!)

At bruge billeder til at koble følelser og ansigts mimik. Mange børn med autisme og lignende har svært ved at aflæse andres signaler og dermed svært ved at forstå, om andre er fx kede af det eller sure. Det er også vanskeligt for dem at lave sure/glade ansigtsudtryk.

At lære løsningsstrategier ved hjælp af rollespil, som er beskrevet i Trin for Trin lektionerne. Desuden ved at lave rollespil ud fra dagligdagssituationer, som vi har observeret var vanskelige for vores børn at løse selv. Vi valgte i starten, at det var de voksne, der lavede rollespillene. Dette for at undgå, at børnene misforstod øvelserne eller følte, at de blev drillet af klassekammeraterne eller af de voksne. I senere lektioner blev børnene inddraget, og de øvede sig i at løse forskellige situationer med hinanden.

At sætte ord på følelser. At komme med en forklaring, cause-effect. Jeg bliver ked af det, når du...

At tage/fordybe sig i emner, som er relevante for børnene lige nu. Nogle gange brugte vi kun billeder fra Trin for Trin kassen til at tale om forskellige situationer, vi havde oplevet i klassen (for eksempel, drillerier).

At følge op i hverdagen. Ud over den "skemalagte" Trin for Trin tid, er det vigtig at støtte op og implementere Trin for Trin programmet i børnenes øvrige tid i skole og SFO. Vi har oplevet, at - når børnene står i en svær situation med andre børn, og vi husker dem på Trin for Trin – så er det nemmere for dem at anvende løsninger selvstændigt. For eksempel hvis S gerne vil lege med M, og M ikke har lyst, kan hun i stedet for at sige: "NEJ", huske/eller hjælpes til at huske, at man også kan sige: "Nej tak, ikke nu men måske senere".

Man kan læse mere om materialet i forhold til udviklingshæmmede børn: Focus af Else Hellesøe 1999.