Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Job på Hedevang

På Hedevang er vi cirka 65 ansatte til omkring 90 børn fra 0. til 10. klasse. Vi ansætter løbende nye lærere og pædagoger, så skriv til os, hvis du er interesseret i et job hos os. Du kan også holde øje med ledige stillinger ved at klikke på det her link:

Vi ansætter gerne erfarne lærere og pædagoger, men hører også gerne fra dig, hvis du fx er nyuddannet og interesseret i det specialiserede område. For vi bruger gerne de nødvendige ressourcer på at kompetenceudvikle og sætte de rigtige medarbejdere grundigt ind i vores område og metoder.

Hedevang er en kommunal specialskole med et højt specialiseret miljø. Mange af vores elever har udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD, og nogle elever har også lette indlæringsvanskeligheder, angst eller OCD. Undervisningen foregår typisk i mindre grupper eller individuelt, og alle klasser er kendetegnet ved visuel støttet struktur, individuelle arbejdspladser og fællesborde.

Hvis du skal arbejde hos os på Hedevang, skal du være er interesseret i autisme, ADHD og beslægtede diagnoser. Du skal have lyst til bruge tid på at sætte dig ind i, hvordan vores elever lærer, trives og udvikler sig bedst. Og så skal du være indstillet på at lave undervisning med en klar struktur, for det trives de fleste af vores elever bedst med.

Som ansat hos os kommer du til at arbejde med forholdsvis små børnegrupper i tæt samarbejde med dygtige lærer- og pædagogkolleger. I vores teamsamarbejde arbejder vi med 5R, som betyder, at vi løbende sammen fastlægger og beskriver retning, rammer, regler, roller og relationer i teamet.

Hos os får du en arbejdsplads med

  • Tæt samarbejde i små teams og stærk kollegaopbakning
  • Gode fysiske rammer og pædagogiske og økonomiske muligheder for at lave kvalitetsundervisning
  • Gode muligheder for kurser, kompetenceudvikling og efteruddannelse

 

Hvis du har spørgsmål til job hos os, er du velkommen til at skrive eller ringe til 4631 7330.