Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ansatte fortæller

Jeg oplever at have en ledelse, der gerne giver udfordringer, men også holder hånden under en, så man kommer i mål med opgaven. Jeg oplever ligeledes en ledelse, som tager ansvar for at nye medarbejdere får mulighed for at falde godt til (mentor-ordning). Ligeledes oplever jeg at have gode kolleger, der støtter op i hverdagen og når der opstår tilspidsede situationer. Her er en masse gode og dygtige kolleger, som gerne giver inspiration og deler faglige forløb og viden.

 

Den daglige ledelse er synlig og tilgængelig for sparring af de udfordringer, som jeg støder på i mit arbejde. Ledelsen har en anerkendende tilgang til de ansatte, der gør at man ikke at nervøs for at gøre/sige det forkerte. Jeg oplever at Hedevang er en arbejdsplads, hvor der er plads til – inden for rimelighedens grænser - at udfordre sig selv i arbejdet med nye tiltag, der måske ikke er helt afprøvet. Og nogle gange fungerer det man afprøver ikke helt, som man havde forventet, men denne læring er lige så vigtig, som når tingene bare fungerer.

 

Jeg har lært at tilgå fag, som jeg ikke er uddannet i, på en inspirerende måde for vores elever. Jeg er blevet bedre til at rumme og bruge den enkelte elevs kunnen/udfordringer til at lave differentieret undervisning, der rammer den enkelte elev på det rigtige niveau. Jeg har desuden lært en del om, hvordan man kan modtage elever, som har skolevægring og få dem til at trives i en skole, få kammerater og blive klar til at modtage faglig undervisning.

 

Hedevang er en god arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig fagligt og personligt, og hvor ledelsen støtter op om ens arbejde på en anerkendende måde. Man arbejder i teams om den enkelte klasse, hvilket giver god mulighed for at reflektere over den daglige praksis og dermed udvikle sig

 

Synlig og kompetent ledelse, tydelig og ensartet pædagogik, gode og mødestabile kollegaer.

 

Gode fysiske rammer, god normering, dejlig beliggenhed ude på landet, åbenhed overfor at man som peronale kan udvikle relevante kompetencer.

 

Har fået større viden og meget erfaring med special pædagogik.

 

Man får en arbejdsplads med gode, kompetente og sjove kollegaer, lydhør ledelse og god mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer.