Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sociale historier

Sociale historier (Social Stories) er en metode, som amerikanske Carol Grey har udviklet. Metoden er udviklet med henblik på at fremme den kommunikative og sociale kompetence, hos personer med autisme og Aspergers syndrom.

En Social historie er en kort historie, som beskriver en social situation og de ønskede reaktioner herpå. Sociale historier kan betragtes som en slags drejebog, som anviser handlestrategier i forskellige sociale situationer. Sociale historier kan således bruges til:

  • at give handlemuligheder (sociale anvisninger)
  • at vænne sig til ændringer og blive fortrolig med nye omgivelser
  • at behandle problemadfærd som angst, aggressivitet og tvangsmæssig adfærd
  • at øge selvindsigt og styrke venskabsfærdigheder

 

Metoden kan også bruges til andre end personer med autisme og Aspergers syndrom. Metoden er brugbar til alle mennesker, der har svært ved at forstå, hvilke forventninger andre har til dem. Men det forudsætter, at barnet er i besiddelse af nogen sprogforståelse og kræver en kognitiv alder på minimum 3 år, for at personen kan bruge metoden.

Når man laver en Social historie, er det vigtigt at historien tilpasses barnets sprogforståelse, og at man tager højde for barnets kognitive alder. Jo lavere den kognitive alder er, jo mere konkret skal den Sociale historie være. I en historie, der er lavet til en person med en lav kognition, skal der bruges få ord og mange billeder. Hvor der til personer, der kan læse, laves mest tekst, der evt. understøttes af lidt billeder. Billeder er altid en god idé, da det har en hurtigere signalværdi end tekst.

Før man laver en Social historie, skal man have en konkret situation, som der skal arbejdes med. Denne konkrete situation kan være baseret på observationer, der er gjort omkring personen, der skal have historien. Ud fra observationerne laves der en analyse og derefter overvejelser om, hvad der er vigtigt at få med i historien.

Opbygning af Sociale historier

Der er fire grundlæggende sætningstyper:

  1. Beskrivende sætninger (hvem, hvad, hvor).
  2. Perspektiverende (reaktioner og følelser).
  3. Ledende (den ønskede respons).
  4. Regulerende (løsningsforslag/handling).

 

Det er vigtigt, at der ikke bliver brugt negationer i historien. Fx kan der stå "Jeg vil forsøge at gøre…" i stedet for "Jeg må ikke…".

Når barnet skal præsenteres for historien, skal det føle at det er i centrum, at historien er personlig og handler om MIG, og at det følger ejerskab til historien. Historien skal være ens hver gang, og derfor er det vigtigt at læse historien højt og ikke bare tale om billederne. Historien kan læses højt lige før situationen eller flere gange om dagen, hvis det er en situation, der opstår løbende, fx i undervisningen i skolen.

For at barnet kan føle ejerskab for historien, kan det inddrages ved at lave den fysiske del af historien, så som at være med til at tage billederne til bogen, være med til at skrive den på computer, lave tegninger til historien, printe ud og laminere den osv. Men det kan også være vigtigt, at barnet inddrages i dele af historieskrivningen. Det kan fx være vigtigt at vide, hvad barnet føler i den sociale situation. Fx. "Når jeg tager Peters blyant, synes jeg, at det er sjovt".